Det narrative og systemiske afsæt dækker over relativt bred vifte af praktiske og teoretiske retninger der har det til fælles at de alle fokuserer på mennesket i relation.
Det betyder helt konkret, at menneskelige problemer ikke forstås og behandles som noget der er og altid vil være sådan. Et problem er opstået og vedligeholdes i sociale samspil og må derfor også løses her. Hvad vi forstår ved virkeligheden (problemet) er socialt skabt og derfor er der også mulighed for at ændre det.
Det kan bedst illustreres med et eksempel. Hvis du har fået konstateret stress, er det ud fra et systemisk perspektiv ikke noget, der er kommet ud af den blå luft. Problemet er kommet på baggrund af relationen mellem dig og noget andet (fx din arbejdsplads, din livssituation, dine forventninger til dig selv el. lign). Den relation vil være udgangspunktet for forandringen.
For samtalesituationen har det en række betydninger:
- Rådgiveren er ikke eksperten, der har den eneste, rigtige løsning på alle problemer.
- Rådgiverens opgave er at hjælpe med at se verden på nye måder og at handle anderledes i den
- Det er ikke ét menneske, der er problemet, men det, der opstår mellem mennesker, der er problemet.
- Den måde vi taler om problemet på, har stor betydning for, hvordan vi opfatter problemet.